tirsdag den 8. juli 2014

Tirsdag 08. juli

Dag 8: Drogheda – Dublin - Dublin Airport - København
Efter en solid morgenmad i Drogheda tager vi en kort bustur til Dublin, som er Irlands hovedstad med godt 1 mill. indbyggere.
Selvom der var lidt bebyggelse ved floden Liffey, så var det officielt vikingerne der i 841 grundlagde Dubh Linn nær Wood Quay. I dag er disse bygninger begravet under en enorm administrationsbygning af beton, da irerne ikke havde råd til at udgrave stedet i 1970´erne.
I Dublin er der en overflod af store seværdigheder som Trinity College, Grafton Street, National Museum, St. Patricks Cathedral, Christchurch Cathedral, GPO (General Post Office), Temple Bar Area, m.v. 



Vi viser jer de fleste seværdigheder, og tager jer gennem det utrolig smukke regeringskvarter med de store palæer fra 1700-tallet..
Der bliver også tid til at opleve St. Stephans Green, som er en af byens grønne oaser med en meget smuk park
Vi tager en spadseretur ned ad det fornemme strøg Grafton Street, hvor vi vil hilse på Molly Malone - men hun var taget på ferie! 




Til frokost tager vi hen på O´Neills, der er en ægte Dublin pub med en fremragende publunch - præcis som det sidste måltid i Irland skal være, før det går hjemad.
Vi besøger også det flotte universitet Trinity College fra 1594, hvor vi ser verdens smukkeste bog "Book of Kells" og den helt enestående gamle bibliotek.






Herefter går bussen til Dublin Airport, hvor flyet letter mod Danmark.


Danmark i sigte ...

Tak for en dejlig rejse med jer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar